Auto-invest 2.0: invester automatisk i aktiver eller Collections

Den bedste investeringsstrategi er den, du ikke behøver at huske. Derfor lancerer vi nu auto-invest 2.0, der giver dig langt mere fleksibilitet til at investere præcis som du ønsker, helt automatisk. Du vælger selv aktiv, beløb og frekvens og skal blot sørge for at have penge på din Pluto konto på dagen - resten kører af sig selv.

Det nye i auto-invest 2.0

  • Auto-invest på aktiv-niveau: Du opretter auto-invest for hvert enkelt aktiv eller Collection. Der er ikke nogen begrænsninger for, hvor mange auto-invest du kan have kørende samtidig.

  • Din egen frekvens og dit eget beløb: Invester hver dag, hver uge eller hver måned - med det beløb du selv vælger, aktiv for aktiv.

  • Collections og FairRente kan nu indgå: Du kan sætte både Collections og FairRente på auto-invest på samme måde som enkeltaktier, krypto og ETF’er.

  • Auto-invest fra valutakonti: Har du allerede midler på dine USD- eller EUR-konti, kan du køre auto-invest direkte herfra og undgå unødvendige vekslinger.

PRO tip: auto-invest justerer sig efter din Collections target-vægte

Når du kører auto-invest i en Collection, køber algoritmen automatisk mest af de aktiver, hvor din Collection er mest undervægtet. Din auto-invest fungerer altså også som en løbende rebalancering: for hver indbetaling bliver de faktiske vægte skubbet tilbage mod dine target-vægte, uden at du skal sælge noget.

Et eksempel:

  • Udgangspunktet: Du har en Collection med to aktiver og target-vægte på 50 % / 50 %. Kursudviklingen har gjort, at du nu har 70 kr. i aktiv A og 40 kr. i aktiv B - det ene er steget, det andet er faldet.

  • Auto-invest kører: Der investeres 100 kr. i Collectionen. I stedet for at fordele beløbet 50/50 fordeler algoritmen det med 35 kr. i aktiv A og 65 kr. i aktiv B.

  • Resultatet: Du står nu med 105 kr. i aktiv A og 105 kr. i aktiv B. De faktiske vægte er igen lig dine target-vægte.

Jo oftere du kører auto-invest, jo tættere følger din Collection den fordeling, du selv har valgt.

Kom i gang i dag på markedets billigste platform

Det tager under et minut at komme i gang: åbn Pluto app’en, vælg det aktiv eller den Collection du vil investere i, og opsæt auto-invest med dit beløb og din frekvens. Du kan altid ændre, sætte på pause eller slette en auto-invest igen. Du skal blot sørge for at have penge på din Pluto konto på dagen, så kører resten helt automatisk.

Med Plutos auto-invest kan du spare op i de finansielle markeder uden at afkastet bliver spist af gebyrer til banken:

  • Invester kurtagefrit: invester uden handelsgebyrer i aktier, Collections og ETF’er op til den månedlige grænse, og kun 0,03% derefter.

  • Alt samlet bag ét login: Mere end 4.500 aktier og ETF’er samt Collections, FairRente og krypto.

  • Ingen depotgebyrer eller skjulte spreads: Hver gang du betaler, fremgår det tydeligt.

  • Vekselgebyr på kun 0,15 %: Kombineret med valutakonti i DKK, USD og EUR, så du undgår unødvendige vekslinger.

Download Pluto app’en, og sæt din første auto-invest op i dag. Du er altid velkommen til at række ud, hvis du har spørgsmål eller feedback.

Disclaimer: Alle investeringer indebærer risiko, og værdien af din investering kan stige eller falde. Dette er ikke investeringsrådgivning. Krypto er ikke omfattet af indskydergarantien. FairRente er ikke en indlånskonto, men en investeringsforening. Collections er en funktion til at gruppere handler, ikke et finansielt aktiv.