21. dec. 2025

Guide til skat på aktier, ETF'er og krypto

For den seriøse investor er afkastet før skat kun halvdelen af ligningen. I Danmark er skattereglerne komplekse, og manglende skatteoptimering kan betyde tusindvis af kroner i tabt afkast hvert eneste år. Pluto rapporterer automatisk alt til SKAT på dine vegne – både aktier, obligationer, investeringsforeninger, ETF’er og krypto – så du slipper for at rapportere.

Pluto Markets app'en, der viser en porteføljes udvikling

Når du investerer via et frit depot (frie midler) som privatinvestor, navigerer du i et af verdens mest komplekse skattesystemer. For at optimere din formue er det afgørende at forstå de to grundlæggende principper: Realisationsbeskatning og Lagerbeskatning (hvornår du betaler), samt hvilken "kasse" dine gevinster lander i (hvor meget du betaler).

Det første der har betydning for beskatning og optimeringspotentialet, er hvad der udløser skat, som kan inddeles i to kategorier:

  1. Realisationsbeskatning: optimeringspotentiale og renters rente

Enkeltaktier, (inkl. fractional shares handlet hos Pluto), krypto samt udbyttebetalende investeringsforeninger er realisationsbeskattede. Det betyder, at du først skal afregne skat med myndighederne den dag, du sælger med gevinst og først får et fradrag hvis du realiserer et tab.

Et simpelt eksempel: Du har købt Tesla aktier i 2020 for 10.000 kroner som i 2026 er 100.000 kroner værd. Såfremt du har holdt positionen uden at sælge i perioden, vil du ikke have betalt skat af gevinsten overhovedet. Hvis du vælger at sælge positionen, vil din skattepligtige gevinst være 90.000 kroner.

Dette giver dig en enorm strategisk fordel: Du beholder dine penge i markedet længere på vindende positioner. I stedet for at betale skat hvert år, kan de penge, du "skylder" i skat, blive stående og generere yderligere afkast. Over en årrække kan denne udskydelse af skatten resultere i en markant større slutformue sammenlignet med årlig afregning grundet renters-rente effekten. Hertil betyder realisationsbeskatning, og du selv kan styre din skatteregning ved at realisere tab eller gevinster i forskellige skatteår og dermed kontrollere hvornår du betaler skat - hvilket kan give mening for at optimere ift. de forskellige progressionsgrænser.

  1. Lagerbeskatning: Den årlige afregning på baggrund af markedsværdi

Lagerbeskatning betyder, at du bliver beskattet af din værditilvækst hvert år, uanset om du har solgt eller ej. Hvis din portefølje er steget i værdi ved årets udgang, skal du altså betale skat for aktiver, som er lagerbeskattet af stigningen. Dette betyder i praksis, at en vindende position som over året er steget i værdi, hvad end der er foretaget handler eller ej, vil udløse en skatteregning. Dette kan betyde, at investoren er nødsaget til at sælge løbende ud af sin vindende position for at betale skat, hvilket reducerer renters-rente-effekten.

Lagerbeskatningen gælder typisk for:

  • ETF'er (Exchange Traded Funds): Selvom de handles som aktier, er de altid lagerbeskattede i Danmark.

  • Akkumulerende investeringsforeninger: Foreninger, der ikke udbetaler udbytte, men geninvesterer renter eller udbytter.

Et simpelt eksempel: Du har købt ETF’er for 10.000 kroner, som året efter er steget til 20.000 kroner. Uanset om du har holdt positionen uden at sælge eller handlet i perioden, vil din skattepligtige gevinst være 10.000 kroner.

Både realisationsbeskatning og lagerbeskatning foregår på Pluto i praksis ved, at vi indrapporterer dine positioner, handler og udbytter til SKAT efter årets afslutning, som vil påvirke din årsopgørelse, og dermed din skatteregning. Det eneste sted, hvor der tilbageholdes skat, er på udbytter fra udenlandske aktier. Når du modtager et udbytte hos os, er eventuelt tilbageholdt dividendeskat altid afgået, hvormed det beløb du får udbetalt altid er nettobeløb.

Hvor meget skat? Aktieindkomst, kapitalindkomst eller personlig indkomst

Vi har nu forklaret, hvad der udløser skat og hvorfor realisationsbeskatningen generelt er mere attraktiv, da det giver investorer mere kontrol og flere optimeringsmuligheder, som kan udnyttes til at maksimere renters-rente-effekten.

Dette bringer os videre til det næste, og vigtigste, punkt: “hvilken skattesats skal jeg betale?”. Her er der overordnet tre kategorier, som bestemmer din skattesats, som i øvrigt også kan afhænge af personlige skatteforhold såsom dit samlede afkast for året, din personlige indkomst, dine fradrag og andre person-specifikke faktorer.

  1. Aktieindkomst: Aktieindkomst gælder for gevinster og udbytter fra alle enkeltaktier, aktiebaserede investeringsforeninger samt aktiebaserede ETF’er hvis disse fremgår af SKATs positivliste. I 2026 betaler du 27 % af de første 79.400 kr. i afkast (justeres årligt) og 42 % af alt afkast herover.

  2. Kapitalindkomst: Kapitalindkomst gælder for renter og afkast af obligationer, obligationsbaserede fonde samt ETF'er der ikke er på SKATs positivliste. Satsen afhænger af din øvrige indkomst og kommune, men ligger typisk mellem ca. 37 % og 42 %.

  3. Personlig indkomst: Handel med krypto beskattes i Danmark som personlig indkomst på gevinster, hvilket altså kan være fordelagtigt for personer med lave indkomster, men favorabelt for personer med høje indkomster. Desuden vil tab kun give et ligningsmæssigt fradrag som typisk ligger på 26 %

Pluto rapporterer til skat på dine vegne

Modsat de udenlandske platforme, hvor du oftest selv skal stå for al skatterapportering, har vi som dansk reguleret fondsmæglerselskab under det danske finanstilsyn klaret hele processen for dig og rapporterer alt til SKAT på dine vegne:

Vi indberetter automatisk alle dine handler, renter, positioner og udbytter med aktier, investeringsforeninger, obligationer, ETF'er og krypto. Således vil dine gevinster og tab automatisk fremgå af din årsopgørelse ved afslutningen på skatteåret - det er dog din egen pligt at tjekke korrektheden af disse indberetninger og foretage eventuelle korrektioner.

Du er altid velkommen til at række ud til support@pluto.markets hvis du har opfølgende spørgsmål.

Disclaimer: Alle investeringer indebærer risiko, og værdien af din investering kan stige eller falde. Dette er ikke investeringsrådgivning. Kryptoaktiver er volatile, kan medføre betydelige tab og er ikke omfattet af indskydergarantien. Hvis du er i tvivl om din personlige beskatning, opfordres du til at søge ekstern rådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl.

Hent vores app

Scan QR-koden, hent vores app og kom igang på 3 minutter.

Hent app'en

Pluto.markets
Kronprinsensgade 3, 2. sal,

1114 København K, Danmark

Tilmeld nyhedsbrev

Reguleret af Finanstilsynet

Pluto.markets Fondsmæglerselskab A/S (reg.nr.: 42995851) er udbyder af investeringsservice og er reguleret af Finanstilsynet. Tjek vores regulatoriske status her. Dine penge er beskyttet af garantiformuen op til hvad der svarer til 100.000€. Læs mere her. Investeringer er forbundet med risiko. Læs vilkår før du investerer.

© Pluto.markets Fondsmæglerselskab A/S I All rights reserved I Capital at risk I 2026

Pluto.markets
Kronprinsensgade 3, 2. sal,

1114 København K, Danmark

Tilmeld nyhedsbrev

Reguleret af Finanstilsynet

Pluto.markets Fondsmæglerselskab A/S (reg.nr.: 42995851) er udbyder af investeringsservice og er reguleret af Finanstilsynet. Tjek vores regulatoriske status her. Dine penge er beskyttet af garantiformuen op til hvad der svarer til 100.000€. Læs mere her. Investeringer er forbundet med risiko. Læs vilkår før du investerer.

© Pluto.markets Fondsmæglerselskab A/S I All rights reserved I Capital at risk I 2026

Pluto.markets
Kronprinsensgade 3, 2. sal,

1114 København K, Danmark

Tilmeld nyhedsbrev

Reguleret af Finanstilsynet

Pluto.markets Fondsmæglerselskab A/S (reg.nr.: 42995851) er udbyder af investeringsservice og er reguleret af Finanstilsynet. Tjek vores regulatoriske status her. Dine penge er beskyttet af garantiformuen op til hvad der svarer til 100.000€. Læs mere her. Investeringer er forbundet med risiko. Læs vilkår før du investerer.

© Pluto.markets Fondsmæglerselskab A/S I All rights reserved I Capital at risk I 2026